TEST DIN VIDEN

Spørgsmål 1 af 10

1. Varroamiden har siden midten af 1990’erne været en almindelig udbredt snylter i danske bifamilier.

Hvad er det latinske navn på varroa?

 
 
 

Spørgsmål 2 af 10

2. Hvornår og hvor fandt man første gang varroamiden i Danmark?

 
 
 

Spørgsmål 3 af 10

3. Varroa i et lavt antal er ikke noget større problem. Formeres varroa derimod over en bestemt skadetærskel, vil det skade bifamilien. Men hvorfor er varroa så farlig?

 
 
 

Spørgsmål 4 af 10

4. Den voksne varroa-hunmides kropsform er oval, ca. 1,5-1,7 mm bred og 1,1-1,2 mm lang. Midens farve varierer fra lys brun (unge mider) til mørk brun (ældre mider). Hvordan ser hannerne ud?

 
 
 

Spørgsmål 5 af 10

5. Varroa er parasitter på både voksne bier og yngel. Men hvor formerer varroa sig?

 
 
 

Spørgsmål 6 af 10

6. Hvis man ikke bekæmper varroa, hvor lang går der så typisk, før bifamilien bukker under?

 
 
 

Spørgsmål 7 af 10

7. Før i tiden regnede man med, at en bifamilie ville bukke under, når der var et sted mellem 12.000-20.000 mider. I dag ved man, at følgesygdomme fra varroaangreb får bifamilierne til at bukke ved langt lavere antal. Men hvor mange varroamider er det?

 
 
 

Spørgsmål 8 af 10

8. Hvor hurtigt udvikler varroa sig i en familie, hvis der ikke udføres varroabekæmpelse?

 
 
 

Spørgsmål 9 af 10

9. Dansk voks er noget af det reneste voks, der findes. I andre lande finder man mange forskellige pesticider i voksen. Hvad er årsagen til, at der sjældent findes pesticidrester i dansk voks?

 
 
 

Spørgsmål 10 af 10

10. Grundlaget for en sikker strategi for varroabekæmpelse er at foretage flere varroabehandlinger i løbet af en sæson. Hvornår bør disse behandlinger ligge?