Varroasyge

Per Kryger, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Forskning i honningbiers sundhed har i de sidste godt ti år fokuseret på samspillet mellem forskellige stressfaktorer. For biavlere er det relevant at forstå, hvordan varroamiden og to grupper af virus, er i stand at nedsætte bifamiliers produktivitet og overlevelse. Begrebet varroasyge er ikke velkendt i Danmark. I det følgende vil jeg beskrive, hvordan det opstår, og hvad det skyldes.

Varroamiden som virusspreder

Når en varroamide skifter fra at leve på voksne bier til en yngelcelle for at formere sig, vil den leve i samme celle i omkring 12 til 15 døgn. Biernes forvandling tager 12 døgn i en arbejdercelle, og op til 15 døgn i droneceller. I cellen forvandler bilarven sig til en puppe, som bliver til en ny bi, mens varroamiden forsøger at formere sig. Varroamiden og dens nymfers ernæring består af hæmolymfe, som miden skaffer ved at stikke sine munddele igennem biernes panser, uanset om det er bipupper eller voksne bier.

For at biernes hæmolymfe kan flyde frit, injicerer varroamiden cellegifte i såret, omtrent som når myg suger blod hos os mennesker. Har miden netop suget hæmolymfe på en bi, der er smittet med virus, er der en stor risiko for, at virus overføres til midens næste offer. Dette er specielt alvorligt, fordi virus dermed får mulighed for at bryde igennem biens første forsvarslinje: den hud, der ellers er ganske effektiv til at holde sygdomskim ude.

Når virus på den måde slipper indenfor i bien, kan der ske en voldsom opformering. Vi har ofte målt mere end 100 milliarder viruspartikler i en syg bi. Sker opformering i en puppe, der er ved at forvandles til en ny bi, vil både den gamle varroamide og dens afkom være bærer af millioner af viruspartikler. Det er mere end tilstrækkeligt til, at deres munddele kan smitte nye voksne bier i bifamilien. Vi ved, at de voksne mider skifter mellem flere værter i den følgende uge, før de igen er klar til at krybe ned i en yngelcelle.

Akut biparalysevirus

Af de to grupper af virus, der overføres effektivt ved varroamidens bid, er akut biparalysevirus (ABPV) og de to nære slægtninge Kashmir bivirus (KBV) og Israelsk akutparalysevirus (IAPV) de mest dødelige for den enkelte bi. Når vi i laboratoriet smitter voksne honningbier med akut biparalysevirus ved at injicere virus gennem biens panser, vil virus opformeres voldsomt. Man vil se symptomer i løbet af få døgn, og bien dør ofte 7 døgn efter at den er smittet. Symptomerne hos voksne bier er paralyse, det vil sige lammelse af biens motorik. Man ser bier, der ikke er i stand til at flyve, som med rystende bevægelser kravler bort fra stadet.

Biernes pupper angribes også af akut biparalysevirus som følge af varroamiders bid. Forløbet er ofte dræbende i løbet af puppens udvikling, men forløbet varierer en del mellem bifamilier. I nogle tilfælde ser man, at ynglen farves sort, i andre tilfælde stopper ynglens udvikling. Som biavler kan du se at der ligger død yngel foran stadet. Hvis det er blevet så slemt, er det vanskeligt at redde bifamilien. Ofte vil bifamilien være død, inden biavleren giver oxalsyre.

Biavlere, der holder antallet af varroamider nede i deres bifamilier, har sjældent problemer med akut biparalysevirus, men man kan finde virus i mange bifamilier i september og oktober. Det er senere, end de fleste biavlere har behandlet deres bier og fjernet varroamider. Vi ved, at bekæmpelse af varroa kan være hård ved biernes immunforsvar, og at døende bifamilier i nærområdet kan smitte voldsomt med varroa og virus. Sandsynligvis er årsagen til efterårets tilvækst af virus en kombination af begge mekanismer.

Deform vingevirus

I løbet af de sidste få år er det blevet klart, at deform vingevirus (DWV) består af mange varianter. Dette er ikke overraskende. Årsagen er, at virus ikke er særlig præcist i kopiering af den genetiske kode, når det formerer sig. Der er mindst tre hovedvarianter af deform vingevirus, som nu kaldes type A og type B, mens en tredje type, kaldet type C, endnu kun er beskrevet i et enkelt studie fra England. I Danmark har vi fundet både type A og B, mens C ikke er fundet endnu. Både type A og B af DWV-virus er udbredt i hele Danmark. Vi har undersøgt honningbier hos danske dronningeavlere i 2015 og har fundet, at nogle dronningeavlere har mere DWV af type A og mindre af type B i deres bier, mens det hos andre er lige modsat, mere type B end A. Det er endnu for tidligt at vurdere, om type A eller type B er mere alvorlig.

Varroasyge og deform vingevirus

Derimod er det sandsynligt, at virkningen af begge varianter af virus er omtrent ens for de ramte bier. Det typiske symptom, der giver virusset dets navn, er bier med deforme vinger. Disse symptomer finder man typisk i bier, der har mere end 10 milliarder viruspartikler i kroppen, og som er blevet smittet i puppestadiet, typisk ved varroamidens bid. Bier, der er klækket med perfekte vinger, kan stadigt være smittede og indeholde tilsvarende virusmængder. Det er dog vigtigt at vide, at bier med færre viruspartikler også er syge. Her er symptomerne ikke synlige, men bier med mere end 10 millioner viruspartikler har nedsat levetid og er dårligere flyvere, end bier med færre eller slet ingen viruspartikler.

I foråret 2016 har en del biavlere klaget over, at deres bifamilier var svagere end forventet. Dette kan typisk skyldes, at bifamilien var angrebet af deform vingevirus. De bier, der bærer for mange viruspartikler, dør i løbet af vinteren. Selvom man har indvintret en stærk bifamilie med 15.000 bier, overlever kun en brøkdel, og når foråret kommer, er familien kun i stand til at dække 5 rammer eller færre. Bifamilien har overlevet, men biavleren har spildt en masse foder og et bistade på en enhed, der ikke kommer til at samle meget honning det år. Specielt ikke, hvis forårstrækket er den vigtigste kilde til honning. Det betyder, at man som biavler må overveje den strategi, man har i sin varroabekæmpelse. Man er enten kommet for sent i gang med at behandle, eller den metode, man har anvendt, er ikke tilstrækkelig effektiv.

FÃ¥ gavn af virus

Varroasyge er ofte en overraskelse for biavlere. Dels er det svært at opdage varroamiderne i bifamilien, dels forløber varroamidens angreb ikke ens hvert Ã¥r. Men her er en god huskeregel: Bare én bi med deforme vinger er en advarsel! Det er sandsynligt, at dine bier lider under for mange varroamider. De er varroasyge. Det kan du bekræfte ved at bruge flormelis til at tælle hvor mange varroamider der er pÃ¥ bierne, som beskrevet i ‘flormelismetoden’ her. Varroasyge bifamilier fÃ¥r du ikke glæde af næste Ã¥r. Enten kan bierne dø helt ud i løbet af vinteren, eller du fÃ¥r kun en lille bifamilie om forÃ¥ret. Du kommer altsÃ¥ til at fodre endnu en gang, næste efterÃ¥r, før du kommer til at producere ordentligt honning pÃ¥ det stade.

Denne advarsel er alvorligt ment. Venter du blot et par uger, efter du har observeret varroasyge, så risikerer du at både varroamider og virus når at sprede sig til dine andre bifamilier, og måske endda til dine naboers bigårde. Det er vi ingen, der synes, er god adfærd.Deform vingevirus og akut biparalysevirus kan altså hjælpe dig med at finde ud af, om den måde, du passer dine bier på, er tilstrækkelig eller ej. Er dét, du gør for dårligt, må du ændre din adfærd. Hvis dét, du gør, ikke virker, kan vejledningerne her på siden hjælpe dig med at optimere din varroabehandling.

Deform vingevirus kan ses på bien længst til venstre. Biens venstre vingepar ser fine ud, men begge vinger på biens højre side er let deforme. Forvingen er kun let krøllet i spidsen, mens den mindre bagvinge kun er halvt udviklet. Denne bi er ramt af deform vingevirus. Bien til højre har en varroamide på ryggen. Den bifamilie lider af varroasyge. Foto Per Kryger.

Bi med helt ødelagte vinger forårsaget af deform vingevirus. Disse bier lever sjældent længere end et døgn. Foto Per Kryger.