Biotekniske metoder

Biotekniske metoder

Biotekniske metoder

De biotekniske metoder udnytter at miderne udelukkende formerer sig i forseglet biyngel. Normalt vil de kun være på voksne bier en kort periode indtil de finder en ny yngelcelle at kravle ind i. I den korte periode er de lettere at ramme med bekæmpelse. Alternativt, hvis der kun er begrænset mængde biyngel tilstede, vil miderne søge mod dem. Fjernes disse yngeltavler efter forsegling, kan man nærmest ”støvsuge” bifamilierne for varroamider.

Nyere forskning har desuden vist, at når miderne forhindres i at formere sig, standser deres reproduktion og den har svært ved at komme igang igen. Når man skaber yngelfri perioder midt i sæsonen, efterligner man på en måde sværmningen, som er biernes naturlige forsvar mod for eksempel varroamider.

Biavleren har flere muligheder for at bruge de biotekniske metoder, som hver for sig har sine fordele og ulemper.

En mulighed er at begrænse mængden af yngel der er klar til forsegling, sådan at miderne vil søge ind i den tilgængelige yngel, som så kan fjernes efter forseglingen. Det svarer i princippet til droneyngelfratagelse, men bare med arbejderyngel. Yngelsætningen kan styres ved at spærre dronningen inde i en fangstkassette med en enkelt tavle at lægge æg på.

Fangstkassette. Foto Klaus Langschwager.

Den anden mulighed er at skabe perioder hvor bifamilien er helt fri for yngel, hvilket tvinger alle mider ud på de voksne bier. I den situation, som svarer til den yngelfri periode om vinteren, er det så muligt at behandle effektivt med oxalsyre. Yngelfrie perioder kan man skabe enten ved at bure dronningen inde, helt uden mulighed for at lægge æg, eller ved at fjerne al forseglet yngel.

Traditionelt har biavlere været bekymrede for at bifamilierne ikke har yngel midt på sæsonen, fordi man frygter at det går ud over høsten og at de ikke får produceret nok vinterbier. Dronningen er bare rigtig god til at kompensere efter den yngelfrie periode. I Tyskland har man lavet forsøg der viser, at bifamilier hvor al ynglen fjernes midt i juli er lige så store ved indvintringen, som kontrolfamilier der er behandlet traditionelt mod varroa. Og det påvirker ikke honninghøsten.

Fordele og ulemper ved de forskellige biotekniske metoder

Metode Fordele Ulemper
Fangstkassetten
  • Al yngel bliver i familien.
  • Mulighed for udskiftning af voks.
  • Let udskiftning af dronning.
  • Kemi-fri behandling.
  • Lang behandlingsperiode.
  • Flere indgreb over tid.
  • Dronningen skal findes.
  • Specielt udstyr (fangstkassette).
Dronningeburet
  • Mindre arbejdskrævende.
  • Al yngel bliver i familien.
  • Let udskiftning af dronning.
  • Udskiftning af vokstavler.
  • Lang behandlingsperiode.
  • Dronning skal findes.
  • Risiko for at dronning beskadiges.
Total yngelfratagning
  • Hurtigt og simpelt.
  • Dronning skal ikke findes.
  • Mulighed for aflæggerproduktion.
  • Udskiftning af vokstavler.
Yngeltavler skal håndteres.

Planlægning af de biotekniske metoder

De biotekniske metoder kræver mere planlægning, specielt hvis de afsluttes med oxalsyredrypning. Så skal det passe med dato for sidste høst, som i denne oversigt er sat til den 1. august.

Dato Fangstkassetten Dronningeindespærring – uden æglægning Total yngelfratagning – oxalsyre Total yngelfratagning – fangsttavle
26. juni
Dag: -36
Dronningeindespærring på jomfrutavle i fangstkassette.
5. juli
Dag: -27
Udskiftning af fangsttavle – den første anbringes bag fangstkassetten.
7. juli
Dag: -25
Dronningeindespærring.
14. juli
Dag: -18
Udskiftning af fangsttavle og anbringelse bag fangstkassetten. Den første forseglede tavle fjernes.
23. juli
Dag: -9
Dronning slippes fri. Kassetten fjernes, men fangsttavlen bliver. Den forseglede fangsttavle fjernes. Fratagning af al yngel. Tilsætning af fangsttavle med åben yngel.
1. august
Dag: 0
Den sidste forseglede tavle fjernes.
Udtagning af biprøve.
Høst.
Buret åbnes.