Lægemidler

Lægemidler

Danmarks Biavlerforening finder af og til rester af lægemidler i udenlandsk voks. I Schweiz har man fundet ud af, at lægemidler bindes kraftigt til propolis. 

Brug af lægemidler til bekæmpelse af varroamider giver rester af midlerne i honning, voks og propolis.

De fleste af de lægemidler, som bruges i varroabekæmpelsen er fedtopløselige stoffer. Det betyder, at de vil bindes i voks. Er det aktive stof først blevet bundet til vokset, slipper vi ikke af med det, før vokset brændes.

Hvis midlerne bruges flere år i træk ophobes stofferne, og på et tidspunkt bliver mængderne så store, at stofferne vil vandre over i honningen. For fluvalinats vedkommende går denne proces hurtigt. Allerede efter ét års brug kan man finde så store rester i voksen, at det kan måles. Der skal kun ét eller to års brug til, før man også kan finde stoffet i honningen.

Flumethrin er det stof, som i Danmark bruges på ”pinde”. Stoffet er kemisk beslægtet med fluvalinat, men har en langt højere giftighed over for varroamider. Der bruges 200 gange mindre aktivt stof end af fluvalinat. Stoffet er svært at måle da det bindes meget kraftigt til voks.

Nye EU-regler betyder at det nu også er tilladt at bruge produktet Apivar, som indeholder amitraz, til at bekæmpe varroa i Danmark. Amitraz er et gammelkendt stof, som er brugt meget i udlandet.

Danmarks Biavlerforening anbefaler fortsat, at man holder sig til den sikre strategi og undgår brug af lægemidler.

Svær at slippe af med

Undersøgelser af voks igennem en årrække viser, at vokskvaliteten i Europa helt er afhængig af hvilke bekæmpelsesmidler man har satset på i de forskellige lande. Typisk kan man se at de stoffer, der er blevet brugt for næsten 20 år siden, stadig er at finde i landets vokspuljer, som en slags fingeraftryk. Midlerne forsvinder ikke ud af vokspuljen, før vokset brændes.

I Schweiz brugte man indtil 1992 det aktive stof brompropylat til varroabekæmpelse. Selv om man det år stoppede helt med brugen af brompropylat, så blev der alligevel fundet rester af stoffet ved undersøgelserne i 2002. I 1992 begyndte man at bruge fluvalinat og allerede samme år fandt man rester af stoffet i vokspuljen. Coumaphos indgår i midlet Perizin, og er et ret vandopløseligt middel, så det bindes kun løst i voks men findes hurtigt i honningen.

Danske prøver

Danmarks Biavlerforening har i forbindelse med honningkontrollen igennem mange år udtaget prøver af voks og honning. Vi har kun én gang fundet en honning solgt som dansk honning, der havde et indhold af fluvalinat. Men det var sandsynligvis ikke dansk honning, og indholdet var langt under grænseværdierne. Honningen bar ikke Danmarks Biavlerforenings etiket.

Vi finder af og til rester af lægemidler i voks. Et typisk år var 1999 hvor vi analyserede 39 prøver. I fire prøver blev der fundet små rester af såvel coumaphos fra Perizin og fluvalinat fra Apistan. Vi konkluderede at det var voksprøver, som oprindeligt stammer fra Tyskland, som er blevet opblandet med danske prøver ved en fejl. Ingen af de to stoffer har været brugt i videre udstrækning i Danmark. Dansk voks og honning er rene produkter.

Propolis

I Schweiz har man også analyseret propolis. Lægemidlerne bindes kraftigt til propolis. Der blev analyseret 27 prøver af propolis, og alle undtagen én indeholdt fluvalinat. Indholdet var 3,4 gange højere end indholdet i bivoks fra samme år. Der blev fundet rester af flumethin med henholdsvis 3,7 mg og 1,3 mg/kg. Selv om man ikke kunne påvise stoffet i bivoks.

Miderne udvikler resistens

Mider er generelt hurtige til at udvikle resistens over for lægemidler. Det gælder også varroamider!
Varroamiderne har udviklet resistens mod alle de anvendte lægemidler et eller flere steder i verden. Flere steder er miderne resistente over for flere af midlerne. Fluvalinat og flumethrin ligner hinanden så meget, at når miderne er resistente over for det ene stof så tåler de også det andet stof.

Det er et stort problem i mange europæiske lande, at man ikke længere kan bekæmpe miderne med lægemidler. En række forskere mener, at ”den store bidød” som medfører betydelige tab af bifamilier i en række sydeuropæiske lande, sandsynligvis skyldes mangelfuld effekt af varroabekæmpelsen, eller måske bivirkninger af de anvendte stoffer.