Varroasyge

Per Kryger, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Varroasyge

Det klassiske symptom på varroasyge, der allerede blev fremhævet i 1984 i en af de første artikler om varroasyge på dansk, er en bi med deforme vinger. En sådan bi vil ofte have op til 100 milliarder viruspartikler. Tilsvarende mængder af virus kan man finde i larver, pupper eller bier med tydelige tegn på akut biparalysevirus.

Honningbier med få virus kan virke og være helt sunde. Det er først, når virus begynder at opformeres i biens krop, at vi finder høje infektioner med flere end 10 millioner viruspartikler i en bi, og at vi ser forekomst af symptomer. Mængden af virus kan vokse helt op til 100 milliarder partikler, kort før bien dør. Det er en voldsom opformering af virus i en enkelt bi, der kan føre til smitte i flere af de øvrige bier i stadet ved direkte kontakt, altså helt uden at varroa er indblandet.

Vintertab

I Tidsskrift for Biavl 6/2026 var vintertabet for 2025/26 opgjort. Hver femte danske bifamilie var gået tabt i den forløbne vinter. Der var mange tegn på bitab allerede i slutningen af 2025. Offentlig bisygdomsbekæmpelse modtog 33 prøver fra døde bifamilier. Ofte biprøver med mange varroamider eller bier med små kroppe eller deforme vinger. Efter nytår er der faktisk indkommet yderligere 24 prøver med tydelige tegn på varroasyge. Det er mange bifamilier, der er gået tabt trods biavlernes indsats med at bekæmpe varroamider.

Virus og varroa

Vi har i årene 2023 til 2026 haft et projekt ”Bedre Overvågning for Bisundhed”, hvor vi har undersøgt forekomsten af sygdomme i mere end 1100 prøver fra godt 600 bifamilier. De to virus, der er knyttet til varroasyge: deform vingevirus og akut biparalysevirus, er hyppige i Danmark. Vi ved, at varroamider spreder virus, når de skifter fra en bi til næste bi, eller når miderne finder en yngelcelle, der snart skal forsegles. Selvom virus er fundet i næsten alle prøver, anser vi det først som kritisk for bifamilen, når mængden af viruspartikler overstiger 10 millioner i et antal bier. Det er typisk, når 5 % af bierne er alvorligt smittet, at man begynder at se, at bifamiliens overlevelse trues. Bifamilien kan ikke længere kompensere for de bier, der dør af virus.

Deform vingevirus

Bier med helt normale vinger kan have høje virustal. Årsagen til de deforme vinger er, at bien er blevet smittet i cellen, typisk fordi en varroamide har udnyttet de signaler, som larven udsendte for at få sin celle forseglet. Hvis en varroamide er kravlet ned i cellen for at formere sig, kan der ske smitte med deform vingevirus, når mider suger hæmolymfe fra puppen. Smittes bien i denne fase af livet, vil der ofte opstå deformiteter som misdannede vinger og forkortet bagkrop, ben og tunge. Bier, der smittes af deform vingevirus og udvikler de markante symptomer i puppestadiet, overlever næppe et døgn, efter at de forlader yngelcellen. Bifamilien får altså ingen gavn af den føde, der er brugt til at opformere larven.

Andre symptomer

Sker smitten med deform vingevirus derimod først efter, at bien er kravlet ud af cellen med helt normale vinger og en fuldt udviklet krop, kan der ikke ske synlige skader udvortes på bien. Alligevel kan bien skades af deform vingevirus. Bier smittet ved injektion med deform vingevirus begynder at samle føde i en yngre alder, deres evne til at flyve nedsættes, så de når færre ture, og de dør tidligere end bier, der kun har fået injiceret vand. Tilsyneladende dræber deform vingevirus især bier, der flyver. I hvert fald overlever bifamilier med mange smittede bier ofte indtil foråret, men når vinterbierne skal hente pollen, svinder stadet hurtigt ind.

Vi har i Danmark observeret samme skifte fra type A af deform vingevirus til type B som i vores nabolande. Type B kan opformeres i varroamider, og det er nok derfor, at den har overtaget fra type A, der ikke har denne evne.

Akut biparalysevirus

Tæt knyttet til varroasyge er også dette virus. Akut biparalysevirus dræber honningbier hurtigere end deform vingevirus. I laboratoriet dør halvdelen af de voksne bier, der bliver injiceret med dette virus efter 3 til 8 døgn. I bistadet sker skaden typisk, når en bi bliver bidt af en varroamide, som overfører smitten.

Et tidligt tegn, på at en bifamilie er ramt af akut biparalysevirus, kan ses i biernes yngelleje. Finder man larver, der ligger forvredne langs siden af cellerne og ikke i bunden af cellen, er det et tegn på akut biparalysevirus og på varroasyge. Ofte finder man bier, der sitrer eller er lammede, og bifamilien vil dø få uger senere.

I mange af de prøver, som vi har modtaget efter honninghøst og indtil nytår fra døde bifamilier, finder vi netop akut biparalysevirus. Når vi kan finde larver med symptomer på akut biparalysevirus, må det skyldes, at der forekommer smitte enten fra ammebi til larve eller fra en brugt celle til den næste larve i cellen. Det er først kort før, at cellerne skal forsegles, at varroamider begynder at opsøge larverne og kan overføre smitte til pupper ved deres bid. De unge larver er ikke smittet direkte af varroamider. Akut biparalysevirus spredes altså i nogen grad mellem bier udenom varroa, men varroamiderne forværrer situation betydeligt, fordi en større andel af bierne bærer på virussmitte.

Hvordan varroamiden spreder smitte

Nye studier har undersøgt variation i varroamidernes adfærd. Det er virker som et svært forsøg at gennemføre, men kolleger har kortlagt, hvor ofte varroamider skifter vært; altså hvor ofte mider veksler fra en voksen bi til den næste voksne bi under laboratoriebetingelser. Flertallet af miderne er trofaste. De bliver siddende længe på samme bi. Et fåtal af miderne har en anden adfærd og skifter vært hyppigt. Det er muligt, at de mider, der spreder virus, forårsager en forandring i bien, som udløser skiftet til næste bi. Man kan tro, at miden bliver klar over, at bien er dødsdømt, og ikke vil risikere at blive siddende. Uanset hvad miden ved eller ikke ved om biens helbred, vil de mere mobile mider, der overfører smitte fra bi til bi, medvirke til at forstærke problemet for bifamilien. Jo hyppigere miderne forlader en vært med virus og bider en ny bi, jo bedre spredes virus mellem bifamiliens individer.

Hvordan kan du undgå varroasyge i dine bier?

Når vi har spurgt ved møder med biavlere, hvem der tæller varroamider i deres bifamilier, er der alt for mange biavlere, der ikke ved, hvad vi taler om. Det betyder, at man behandler i blinde. Man undersøger ikke bierne for at beslutte, hvornår mængden af mider er et problem. Man mener måske, at det kan ses af kalenderen. Det er ikke kun forkert. Det er i strid med EU’s forordning 6/2018!

Man skal tælle sine mider, både regelmæssigt og ofte. Ellers risikerer man at blive overrasket, når bierne ligger døde på bunden af bistadet, eller når bierne er forsvundet. Man skal tælle både før og efter, at man behandler. Glemmer man det bare den ene gang, aner man ikke, om den behandling, som man har foretaget, har haft den ønskede effekt. Der er hverken grund til at behandle bier, hvis ikke man ved, om der er mider, eller grund til at tro, at ens behandling har virket, hvis ikke man kontrollerer. Det er biavlerens pligt at sikre, at bierne kun bliver behandlet, når der er behov, og at sikre, at behandlingen virker efter hensigten.

Midetal

Dette kræver midetal. Vi har vasket tusindvis af prøver for varroamider. En vask overstås på ganske få minutter. Nogle synes, at det er synd for bierne at indsamle en prøve med 300 bier. Fint! Så lærer man at bruge en indskudsbakke. Miderne skal tælles, uanset hvad.

Det kritiske tal er 3 mider pr. 100 bier ved varroavask. Nogle er begyndt at bruge Varroa Easycheck. Fylder man den korrekt til stregen er der omkring 300 bier i beholderen. Så skal man blive opmærksom, hvis man finder 9 eller flere mider, på at bierne snart skal behandles. Det er hurtigt at se, eller let at tælle.

Foretrækker man at bruge indskudsbakke, er der en række fejlkilder. Nogle indskudsbakker dækker ikke hele bunden, nogle bunde har en hulplade i stedet for et trådgitter, og mange mider falder ikke igennem, men bliver liggende. Falder der fem mider ned på et døgn, skal man forberede sin behandling. Det er vigtigt at miderne kan komme gennem nettet, falde frit ned på en bakke, der dækker bunden, og at myrer ikke æder miderne inden man får dem talt.

Hvordan får vi færre vintertab?

Man spiser ikke medicin, fordi det smager godt. Man gør det for at blive sund igen. Hvad angår medicin til mennesker, tænker de fleste på bivirkninger. Læs ordet bi-virkninger. Man skal ikke behandle mod varroamider uden at vide, at der er et behov. Faren er, at man overser den bifamilie, der slet ikke har behov for behandling hvert år eller flere gange hvert år. Giv denne bifamilie en chance for at vise, hvad den kan uden varroabehandling og bivirkninger. Hold øje med bierne, men husk at de ikke nyder varroamedicin. Brug medicin målrettet og sparsomt. Det skåner bierne for skader på deres tarmflora og immunitet, hvilket kan udløse eller forværre virus symptomer.

Varroamider i dronecelle. Foto Per Kryger.

Her ses celler med yngel der er skadet af akut biparalysevirus. Larver der ligger langs cellevægge, nogle indtørrede og let misfarvet, er typiske symptomer. Indsend altid en prøve, da de samme symptomer ses ved europæisk bipest. Foto Per Kryger.

Bi med helt ødelagte vinger forårsaget af deform vingevirus. Disse bier lever sjældent længere end et døgn. Foto Per Kryger.

Forekomst af virus i danske prøver fra 2025 fra projektet: Bedre Overvågning. Bifamilier med højt antal viruspartikler, her mærket med rødt er ramt af varroasyge.