Varroa i Danmark

Varroabekæmpelsen i Danmark har en lang tradition, hvor vi satser på grønne metoder for, at honningen skal beholde sin status som et rent naturprodukt. Læs om baggrunden herunder.

Varroa en del af vores hverdag

Varroa blev første gang fundet på Als i 1984. De første par år skete der ikke meget. Miden spredtes langsomt og blev ikke rigtig opdaget af de danske biavlere. Midens udbredelse tog først rigtig fat i slutningen af 1980’erne. Herefter gik det stærkt. Varroa er i dag helt almindelig udbredt i danske bifamilier. Undtaget var Læsø frem til 2005 og Anholt er mens dette hæfte skrives stadig varroafri. Vi har gennem årene opsamlet en stor viden og erfaring omkring den biologiske bekæmpelse af varroa. Vi kan i dag slå fast, at man som biavler kan klare sig med de økologiske metoder. Dette gælder både for hobby-, deltids- og erhvervsbiavlerne.

Indenfor landbruget arbejdes på at reducere brugen af sprøjtemidler, især da man oplever mere og mere udbredt resistens hos skadedyrene overfor anvendte sprøjtemidler. Den danske strategi for bekæmpelse af varroa, stemmer godt overens med samfundets ønske om at reducere brugen af pesticider i fødevareproduktionen, samt bekymringen for udvikling af resistens overfor lægemidler hos varroamiden.

Den danske strategi

Hovedparten af de danske biavlere har bestemt, at der skal produceres honning og voks uden rester af lægemidler. Dette er et af de vigtige mål bag den valgte strategi for bekæmpelsen af varroamider. Det er en tradition som har præget dansk biavl gennem generationer. Danske biavlere har aldrig brugt lægemidler til bekæmpelse af bisygdomme, selv om det i udstrakt grad bruges i andre lande. Især indenfor bekæmpelsen af ondartet bipest har Danmark været et foregangsland. Vi har med succes bekæmpet ondartet bipest med den såkaldte dobbelt omsætning på nye vokstavler i stedet for at bruge den nemme løsning i form af antibiotika. Vi har i dag ændret denne procedure, således at der ikke længere laves omsætning, men at bifamilier med kliniske symptomer slås ihjel. Det sker af arbejdsmæssige årsager.

I dag findes der antibiotikarester i honningen fra mange lande (f.eks. EU-stop for import af honning fra Kina (2002)). Desuden er der i dag udbredt resistens overfor forskellige typer af antibiotika indenfor biavlen (f.eks. i USA). EU har i dag en nul-tolerance overfor antibiotika i honning. Hyppige tavleskift har gjort at dansk biavl er yderst hygiejnisk, og sygdomskim har svært ved at spredes. Alt dette er et merarbejde, men en del af den daglige rutine hos danske biavlere. Således er det også med varroabekæmpelsen. Den har fundet almindeligt indpas i den danske biavlspraksis. De økologiske metoder virker, og vi kan fortsat være stolte af vores produkter.

Resistens

Varroa er en meget primitiv organisme, som let udvikler resistens overfor forskellige lægemidler. Således er det almindeligt kendt, at fluvalinat, flumethrin og coumaphos (tre almindelige varroabekæmpelsesmidler) i flere lande ikke er effektive længere. Dette er medvirkende til, at biavlere føler sig fristet til at afprøve nye, ukendte ikke tilladte midler. Det er ikke sandsynligt at der udvikles resistens over for de organiske syrer, idet de virker meget bredt på varroa, sammenlignet med lægemidlerne.

Vi fortsætter

Danmarks Biavlerforening har evalueret den danske strategi og besluttet, at det stadig er den der arbejdes videre med, da den gavner dansk biavl bedst på sigt.

Ren honning og voks giver bedre resultater

Dansk honning får en merpris i forhold til verdensmarkedsprisen. Derfor er det vigtigt at dansk honning er et naturrent produkt af høj kvalitet. Derfor holder Danmarks Biavlerforening fast ved de økologiske metoder. I dag ser vi især indenfor kosmetikindustrien et stort behov for voks, hvor der ikke har været anvendt nogen former for lægemidler i sygdomsbekæmpelsen.