Det sene træk

For lyngbiavlere, og biavlere i visse byområder, er det ikke altid muligt at behandle deres bifamilier i juli-august. Disse er så nødt til at skubbe behandlingerne til senere. Behandler man sent, er det vigtigt at man er påpasselig med sin forårsbehandling, samt at man har en god fornemmelse af, hvor hårdt angrebet bifamilien er.

Falder der kun én mide ned om dagen i maj/juni, kan man fint tage på lyng med bifamilierne. Typisk vil en lyngbiavler tage sine bier hjem omkring den 10. september. Her får de straks en spand flydende foder, som hurtigt (indenfor få dage) tages ned. Herefter kan man behandle bifamilierne med en myresyrebehandling. Er bifamilierne yngelfrie kan man oxalsyredryppe. Bifamilierne behandles i 7-10 dage, gerne helt op til 21 dage, og færdigfodres. Det er almindeligt at fodre og behandle samtidlig. Der laves en sen behandling i oktober måned med oxalsyre.

Denne strategi er almindeligt anvendt blandt lyngbiavlere. Bemærk, at der til biavlere på Læsø er udviklet en speciel strategi, grundet tilstedeværelsen af trakémiden

Bybiavleren med sent træk

I flere byområder (f.eks. København) opleves et træk der kan strække sig til begyndelsen af september måned. Her vil varroabekæmpelsen være den samme som for lyngbiavlerens vedkommende. Igen er det vigtigt at have en fornemmelse af, hvor hårdt angrebet bifamilierne er. Husk at antallet af mider fordobles for hver måned, mens man venter med at behandle. Jo senere man behandler desto mere skal man have styr på varroatrykket i bifamilierne. Derfor bør man som bybiavler nøje overveje om det er rentabelt at vente på et sent træk. Venter man blot på ganske lidt honning, bør man i stedet prioritere en varroabehandling højere. Det er ikke værd at vente på 2 kg nektar for så at have en skadet bifamilie i foråret.