VARROAMODELLEN – LÆG DIN STRATEGI VED SKRIVEBORDET

Varroamodel.dk er et online redskab, hvor du kan lære din egen varroastrategi bedre at kende, afprøve forskellige scenarier og foretage justeringer.

Det kan du bruge modellen til
Brug modellen til at afprøve din bekæmpelsesstrategi og forstå, hvordan varroapopulationen ændrer sig gennem sæsonen. Du kan ændre startpopulationen i foråret og se, hvor hurtigt udviklingen går, hvis der ikke gribes ind. Du kan indsætte forskellige bekæmpelsesmetoder, tilføje eller fjerne indgreb og flytte dem rundt i sæsonen. Det er også muligt at lave flere modeller og sammenligne effekterne. Systemet husker din seneste model i browseren, og du kan dele modellen med andre via et link. Det gør værktøjet velegnet både i begynderundervisningen og til mere avanceret biavl.

Forudsætning: Midetælling
For at bruge modellen bedst muligt skal man kende midetrykket i bifamilien. Mange biavlere tæller det naturlige midenedfald, og det er en god metode til at vurdere midetrykket. Naturligt midenedfald er desværre endnu ikke implementeret i modellen.

Lige nu kan modellen bruges sammen med resultater fra vaskeprøver.

I modellen kan du indtaste din midetælling som antal mider per 100 bier. Herefter beregner modellen en anslået startpopulation. Det er en stor fordel, fordi man normalt ikke ved, hvor mange mider bifamilien starter med.

Onlinemodellen
Du finder modellen på www.varroamodel.dk.

I princippet er der få variable, du kan arbejde med. Først angiver du en varroastartpopulation (1). Når den er tastet ind, kan du straks se, hvor stor slutpopulationen bliver (6). Derefter kan du oprette forskellige bekæmpelsesmetoder (2) og flytte dem frem og tilbage for at se, hvilken effekt tidspunktet har (4). Effektiviteten af de forskellige bekæmpelsesmetoder er defineret i modellen, men du kan selv justere dem op og ned (3). Du kan også slå de enkelte grafer til og fra (5), og systemet ændrer automatisk skalaen på den lodrette akse afhængigt af de kurver, der vises. Flere modeller kan sammenlignes ved at tilføje en ny model eller kopiere en eksisterende under ”Modelhandlinger” (7).

Reinvasion
Bier kan hente varroamider fra nabobigårde. Det kalder vi reinvasion. I modellen kan du simulere tre situationer (9): a) Ingen reinvasion, b) Reinvasion fra nabobigårde med en fornuftig bekæmpelsesstrategi, og c) Reinvasion fra områder, hvor bifamilier ikke behandles ordentligt.

Ved at ændre graden af reinvasion kan du vurdere, hvor robust din egen bekæmpelsesstrategi er.

Tommelfingerregel
En vigtig tommelfingerregel er: Din varroa-slutpopulation må ikke være større end din startpopulation. Hvis slutpopulationen er højere end startpopulationen, kan du få et problem i de kommende år.

Del din model
Når du er tilfreds med din model, kan du dele den med en kollega eller gemme den til senere. Det gøres under ”Modelhandlinger” (8) og punktet ”DEL”. Bemærk, at linket kan være langt.

Et par eksempler
Vi har opsat en model og varroastrategi. Udgangspunktet er en velbehandlet bifamilie med en varroastartpopulation på 10 mider.

Vi bruger den gamle sikre strategi med fire gange droneyngelfratagning, en myresyrebehandling den 1. august og en oxalsyrebehandling den 15. december. Med en startpopulation på 10 mider i januar viser modellen, at der er 20 mider i december.

Strategien kan holde i mange år, men populationen vil langsomt stige. Derfor bør man med års mellemrum gøre noget ekstra for at holde populationen under kontrol.

Hvis man for eksempel indsætter en ekstra oxalsyredrypning i oktober, hvor der stadig er yngel i bifamilien, og hvor effektiviteten måske kun er 50%, kan man se, hvordan slutpopulationen ændrer sig.

Husk, at modellen er konservativ, og at vi arbejder med biologi. Hos nogle biavlere virker behandlingerne bedre end de værdier, der bruges i eksemplerne. Derfor er der biavlere, som kan klare sig med færre og mere effektive behandlinger.

Varroamodellen og de forskellige parametre, som du kan justere for at simulere din varroabekæmpelse.

En modelkørsel, hvor startpopulationen er 10 mider i januar. Der foretages fire gange dronefratagning (20% effektivitet per fratagning), myresyrebehandling (75% effektivitet) den 1. august og en oxalsyredrypning (90% effektivitet) den 15. december.